Det var Svendborgs Fattigudvalg som præcist havde regnet kalorieantallet ud for de forskellige portioner. Det var som sagt vigtigt, at de indlagte fik næring nok.
Maden blev lavet i et stort køkken, som lå i kælderen på Administrationsbygningen. Det var dog ikke de indlagte der lavede maden, men et fast personale. Når maden var klar, blev nogle udvalgte fattiglemmer sendt over for at hente den og bringe den til de andre.
De største portioner blev givet til fattiglemmerne i Arbejdsanstalten, da de skulle arbejde hårdest. De mindste portioner blev givet til de værdige trængende, som oftest var svagelige ældre mennesker, som ikke kunne arbejde hårdt.
Madplanen var inddelt efter ugedage, som var gældende flere år ad gangen. Under rundvisningen fortaltes der, at fattiglemmerne fik op til 33oo kalorier om dagen, dvs. meget mere end en voksen mand bliver anbefalet at indtage om dagen. Det var også en robust kost, der blev serveret dette skyldes at man skulle holde arbejderne kørende. Når der var usædvanlige begivenheder så som Christian den 10.´s fødselsdag blev der serveret luksusmad som bestod af exstraspisning med rød sagosuppe, fedekalvesteg og pålæg til rugbrød om aftenen inkl. snaps. Pålæg på brødet i dagligdagen var usædvanligt!
MENUEN
Middagsspise bestod af et varmt måltid mad, hvorimod frokost, og mellemmad bestod af en kold anretning.
- Frokost bestod af 3 stk. rugbrød med smør samt 1 pægel varm mælk (1 pægel = 1/4 liter) eller Øl
- Mellemmad bestod af 1 stykke brød med smør og 1 pægel Øl (1 pægel=1/4 liter)
Middagsspise som var fastlagt fra Søndag til Lørdag så f.eks. således ud:
Tirsdag: knap 1 liter grå eller gule ærter med 125 g kartofler, 50 g kogt flæsk med 1 stk rugbrød
Fredag: knap 1 liter søbekål med byggryn og kartofler, 75 g kogt kød eller 50 g flæsk med 1 stk. rugbrød
Lørdag: ca. 700 g Øllebrød, 50 g kogt kød eller 125 g kogt fersk fisk med 250 g stuvede kartofler
Mit værkstedspædagogiske forløb hvor jeg har taget udgangspunkt i spisereglementet fra 1912, var at indkøbe og tilberede, sammen med min 3 børn på henholdsvis 3, 8 og 11 år følgende retter
- Øllebrød ano 1898
- Gule ærter med kogt kød og rugbrød
Dette har givet mine børn et indblik i hvad man spiste dengang, og der ikke var alternativer - ikke fordi mine børn er kræsne og disse retter findes da heldigvis også den dag i dag.
I vuggestuen Brumbassen som jeg er indehaver af - har vi af og til øllebrød med flødeskum på menuen til eftermiddagsmad, dog ikke med hvidtøl og sukker i opskriften.
 |
| Ingredienser til Øllebrød |
 |
| Ingredienser til Gule ærter med flæske tern |
Det var dog en fantastisk succes - drengene var utrolig engageret om ville rigtig gerne være med til madlavningen, og den mindste huskede tydeligt vores tur på museet og jeg fortalte ham at det var jo den Christian fra de gamle dage som fik sådan mad som vi lavede og han nikkede ivrigt.
Billederne siger næsten sig selv og vi havde inviteret farmor og farfar på besøg til den udsøgte middag, der blev spist så maverne var ved at sprænges, dette måltid var jo egentligt til 2 forskellige dage på tiden på fattiggården så vi må sige at vi har været igang med et festmåltid uden lige. :)
 |
| Så er rugbrødet skåret itu og ligger nu i blød i hvidtøl |
 |
| Lau er i fuld gang med at skrælle gulerødder men….. |
 |
| Geo var vist kun interesseret i at drikke slatter fra Hvidtøllen :) |
 |
| Lau er en dreng der hurtig sætter fokus på eksperimenter… her var det guleroden der skulle laves om til en dolk :) |
 |
| Lui den mindst hjalp med at skærer grøntsagerne ud |
 |
| Det gode røget bacon, timian og laurbærblade står og simre MUMS |
 |
| Så er grundsuppen klar til at koge ind og der skal bare tilsættes de gule ærter |
 |
| Den mindste portion øllebrød til mindstemanden - han var nu ikke meget for at smage :) |
 |
| Lækker lækker gule ærter |
Jeg er helt sikker på at nogle flere af de gamle egns og historiske retter skal prøves i Brumbassen også, det hører da helt sikker med til den danske kulturarv :) forældrene bliver da ellevilde!
