mandag den 31. marts 2014

En lille sjov leg jeg har gang i er - find formet på træer m.m. der er skabt naturligt…

Gæt engang





5 planter 


Medio Februar 2014
 Gul Bævresvamp (Tremella mesenterica)

Klasse: Bævresvampe (Tremellomycetes)
Orden: Bævresvampordenen (Tremellales) 
Familie: Bævresvampfamilien (Tremellaceae) 

Kendetegn: Frugtlegemerne er 1,0 -5,5 cm høje (lodret mål), ca. 1-10 cm brede(vandret mål), har en smal forbindelse til substratet (det den snylter på), den (hvis man tæller det som et frugtlegeme) består af en række uregelmæssigt bølgende folder (Iceberg salatbladsform), overfladen er tør eller våd (kommer helt an på vejret), lysegul til næsten orange. (hvis det regner meget mister frugtlegemerne farve og bliver
vandede)
Konsistensen går fra det slimede geleagtige til meget vandede geleagtige.
Variation: Se kendetegn.
Forveksling: P.g.a. den kraftige gule farve, størrelsen og den foldede struktur og voksestedet bør arten ikke kunne forvekses med andre svampe.

Almindelig-Tåresvamp, er kun 1-3 mm i diameter, altid orange og (uregelmæssigt) halvkugleformet.
Biologi: Gul Bævresvamp snylter på forskellige arter af voksskind, bl.a. Ege-Voksskind. Den regnes ikke for spiselig og smager nærmest som oblat eller vådt mel.
Levested: Værten, arter af Voksskind, vokser på løvtræ, og derfor ses Gul Bævresvamp tilsvarende på løvtræ.
Udbredelse: Meget almindelig



Kilde: fugleognatur.dk


Medio Marts 2014
Åbnet og se hvordan den dør - Medio Marts 2014






Medio Marts 2014

Skovsyre

Latinsk navn: Oxalis acetosélla 
Engelsk navn: Common Wood-sorrel 
Gruppe: Urter Klasse: Tokimbladet 
Orden: Surkløverordenen 
Familie: Surkløverfamilien 
Skovsyre vokser i løvskove og nåleskove i hele Danmark. Skovsyre tåler skygge.
Skovsyre findes ofte på steder, hvor jorden er for næringsfattig til anemoner og skovmærker, som ellers ville brede sig i stedet.
Blade 
Små hjerteformede blade, der sidder sammen som kløver. Bladene smager syrligt.
Frugter og blomster 
Blomsterne er hvide eller lyslilla med rødviolette striber. De sidder på lange, tynde stilke. Blomsterne har 5 kronblade. Frugten er en lysegrøn kapsel, hvorfra frøene slynges ud.

Fakta
    Voksesteder: Skoven
    5-10 cm høj
    Flerårig
    Jordstængel
    Blomstrer i april-maj
    Frugt: Frø i en kapsel

Vidste du det?
Skovsyre danner små frøkapsler, som eksploderer, når de er modne og derved kastes frøene op til 2 meter bort. Bladene kan spises – de smager syrligt. Indeholder C-vitamin. Skovsyre kan også bruges som pletfjerner.
Kilde: www.naturporten.dk



Medio Marts 2014

Hvid Anemone

Latinsk navn: Anemone nemorosa 
Engelsk navn: Wood anemone 
Gruppe: Urer 
Klasse:  Tokimbladet 
Orden: Ranunkelordenen 
Familie: Ranunkelfamilien
Hvid anemone er meget almindelig i løvskove og krat, hvor den kan dække skovbunden helt i det tidlige forår. Hvid anemone er en flerårig urt med en lang krybende jordstængel. Inden træerne springer ud og dækker for lyset, vokser anemoneplanterne frem fra rødderne. Når træerne får blade, visner anemoneplanterne, men de lever videre i jordstænglerne.
Blade, blomster og frugter
På hver stængel sidder tre blade, der har form som en hånd. Hvid anemone har 6-9 hvide kronblade. Kronbladene kan dog også være let rødviolette. Frøene spredes af myrer.


Fakta
    Voksesteder: Skoven
    7-25 cm høj
    Flerårig
    Jordstængel
    Blomstrer i april-maj
    Frugt: Nød med mange frø

Vidste du det?
Når det er fugtigt, lukker anemonernes blomster sig, og de bøjer sig nedad. Hvid anemone er i familie med blå anemone og gul anemone.
Kilde: www.naturporten.dk
 




Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder. Derfor gror mosser som regel i fugtige omgivelser. Mosser formerer sig ved sporer. Mosserne har en række fællestræk der gør dem nemme at genkende - alligevel er de meget forskellige.

Mosser er uhyre almindelige i Danmark, kendt af de fleste og lette at skelne fra andre plantegrupper. Der findes godt over 600 forskellige mosser i Danmark (ud af mere end 12.000 arter i alt) og de forekommer i praktisk taget alle habitater, også i byerne – på tage og fliser – og i det tørre miljø på heden. Den mosrigeste habitat er dog skoven hvor mosser vokser både på jorden, på dødt træ og på levende træer.
Kilde: wiki






Medio Marts 2014
Godt spørgsmål ????

Jeg ved simpelthen ikke hvad denne plante hedder….

5 dyr


Registrering af 5  dyr fundet ved min biotop - jeg var så heldig at have min mindste søn med 2,5 år som elsker at grave i jord, løfte grene for at se om der ligger noget under og vi havde en rigtig hyggelig stund.





    
 
Figur 1 – Bænkebidder er landlevende krebsdyr som lever af rådnede organisk materiale. Bænkebidere tilhører krebsdyrene. Det er det eneste landlevende krebsdyr og ånder ved gæller. Derfor er de meget følsomme overfor lys og udtørring. (fandt den i  afskåret rådent træstamme (kilde: wiki)







                                                             
Figur 2  - Edderkop er karakteriseret ved at have en todelt krop, 8 ben, spindevorter og giftkirtler. Der er ca. 500 arter af edderkopper i Danmark. De fleste edderkopper slår deres bytte ihjel ved  hjælp af gift og bortset  fra en er de alle sammen rovdyr. Edderkopper er ikke insekter, men tilhører spindlerne (kilde: wiki)











Figur 3 Latinsk navn: Carabus nemoralis 
Engelsk navn: Purple-rimmes carabus 
Klasse: Insekter 
Orden: Biller 
Familie: Løbebiller
Kratløberen er en meget stor sort bille, der er udbredt i hele landet. Den er vores mest almindelige løbebille. Kratløberen er fremme det meste af året, men den ses især i april-maj og i august.
Kendetegn 
Kratløberen kendes især på sin størrelse og de flotte dækvinger med et metallisk blåsort, violet eller grønligt skær.
Føde
 Kratløberen og dens larve er rovdyr. De lever af orme, snegle, insekter, edderkopper og andre smådyr. Kratløberen er grådig og æder ofte mere end
                                         to gange sin egen vægt i døgnet.
Fakta
    Levesteder: skoven, det åbne land  •    Længde: 2-3 cm  •    Parring: Marts-maj  •    Æg: 50-100  •    Larvetid: 2-3 måneder  •    Puppetid: 1-2 uger


Kilde: naturporten



Figur 4
Figur 4  - Regnorm er en familie i rækken ledorme. I Danmark findes der omkring 15-16 arter af regnorme (kilde: wiki) Regnorme lever først og fremmest af organisk materiale som rådnede blade, svampetråde og bakterier på i jorden. (kilde: Den store danske)










Figur 5
Figur 5  - Lundsnegl er en almindelig og meget udbredt snegl i Danmark. Den lever i lyse og åbne områder, skovbryn, skovlysninger, parker, haver, moser, grøfter, på enge og overdrev og langs vandløb. Lundsneglen kommer frem om natten eller i fugtigt vejr.

Kendetegn 
Lundsneglen er en mellemstor snegl med fladt, kugleformet hus og mørk skalåbning. Huset varierer i farve og tegning fra gullig til rødlig eller brunlig med eller uden mørke spiralbånd. Kroppen er grålig.
Føde 
Lundsnegle æder friske planter, planterester, alger og svampe. Sneglene rasper stykker af planter og alger af underlaget med tungen.
                               
 Fakta
 Levesteder: Det åbne land
    Husets højde: 12-22 mm
    Husets bredde: 18-25 mm
    Tvekønnet/hermafrodit
    Parring: Maj-juni
    Æg: 10-80

Levealder: ca. 3 år (kilde:naturportalen





Og prøv lige og se - jeg var så heldig!!! Nej det var ikke mig men en af vores børn i Brumbassen havde denne fantastiske spand med til os i Brumbassen. Børnene var såååå interesseret i dyrene og de var også lidt forskrækket :o)





Skrubtudsen (Bufo bufo) er den mest udbredte tudseart i Danmark.

Skrubtudsen yngler ofte sidst i april måned. Dens æg er let genkendelige, da hunnen lægger dem i lange snore i søer og moser, mens hannen sidder på ryggen og gyder.Skrubtudser overvintrer på land under bladdynger og lignende.De kan godt lide snegle – og er dermed nyttedyr for haveejere.Skrubtudsen er giftig, så hvis man skal spise den, bør man undgå huden og kun tage indvoldene. Ligeledes er det med dens haletudser, som fisk kan dø af.


Stor vandsalamander (og hvis det nu er det så ups så er de jo totalfredet og så er glæden jo alligevel ikke så stor)
Latinsk navn: Triturus cristatus
Engelsk navn: Crested Newt
Klasse: Padder og krybdyr
Orden: Halepadder
Familie: Salamandre
Stor vandsalamander er udbredt i hele Danmark. Den yngler i små damme og søer, hvor den som regel er mest aktiv om aftenen og om natten. Stor vandsalamander kaldes også kongesalamander.
Kendetegn
Stor vandsalamander kendes især på sin mørke ryg og den gule underside med sorte pletter. Langs siden af kroppen og på ryggen har den mange små, hvide vorter. I yngletiden har hannen en høj, takket rygkam.
Føde
Stor vandsalamander æder især vandinsekter, orme og andre salamandere. Den har stor appetit og æder alle dyr, som den kan gabe over. Den spiser også skrubtudsens haletudser, som er giftige for de fleste andre dyr.

Stor vandsalamander - Triturus cristatus - Crested Newt
Fakta
  • Levesteder: skoven, sø og vandløb
  • Længde: 10-16 cm
  • Max levealder: 16 år
  • Æg: 200-400 æg
  • Antal kuld: 1

Kilde: naturporten