Biotopopgave 3 - sidste etape, tillæg

Da jeg var på min vandring til min biotop og gøre mit oplæg færdig mødte jeg også en masse dejlige farver og former, selvom efteråret er ved at gå over til vinter er der stadigvæk smukt i skoven. Som Ida Guldager også skriver kunne man, have en læringsproces omkring bladende i skoven, forskellige former og farver… Her har jeg nogle skønne billeder som i ikke skal være foruden. Og til det kan jeg jo ikke lade være med at finde min søde ugle frem igen som jeg lave som et værkstedsfagligt projekt. God fornøjelse :)

Dyrehold

Etape 4

Så kom ormene på ekskursion til Brumbassen 28.nov. 2014, hvor de skal leve de næste par måneder :)

Ormene lever i bedste velgående :)

Børnene i Brumbassen er vældig interesseret i hvad der foregår der nede

Men hvad skal vi lige fortolke af dette ansigtsudtryk, en smule bekymring :)

Dyrehold

Etape 3

Så er ormene fået deres første affald - glæder mig til at se hvor lang tid der går før der sker noget

13. nov. 2014

tilføjet friske grøntsager :)

Biotopopgave 3 - sidste etape

27. nov. 2014

Jeg må erkende at jeg i første omgang har anfægtet min biotopopgave 3 ud fra et forkert perspektiv.

Når jeg reflektere over min metode, hvorpå jeg griber denne opgave an har jeg teoretisk gjort brug af Jean Piaget skemateori. Skemateori er kognitive skemaer, der forsøger at beskrive hvordan mennesker strukturerer viden og dermed læring. Piaget er blevet kritiseret for at fokusere på den matematiske intelligens, hvilket jeg på mange områder også gøre brug af J. Det der sker er, at jeg bruger assimilation, dvs. den nye viden jeg erfarer mig, denne viden får jeg til at passe ind i de ”skemaer” som allerede er etablerede i min bevidsthed.

Eksempelvis – havde jeg den forforståelse af, at Biotopopgaven 3 handlede om at jeg fandt aktiviteter/materialer som jeg kunne gøre brug af til en given værkstedsfaglig/pædagogisk proces med en børnegruppe. Min vejleder Ida Guldager var så sød at guide mig i en anden retning, den proces jeg havde gang i var som sagt en værkstedsfagligt aktivitet som interesserer mig og fik mig til at være i flow – men  det var ikke det opgaven lød på, det jeg skulle fokuserer på var det  naturfaglige læringsudbytte. Derfor skal jeg teoretisk tage udgangspunkt i den akkommodationistiske  tilgang dog uden helt at ekskludere den assimilationistiske tilgang, det betyder at jeg skal udfordre og tilføje mig ny viden udover den allerede kendte viden, med rettere ord jeg skal overskride nogle faglige/personlige grænser J .

Det jeg så gjorde var, at tage Gilbert i snoren vandre ned over marken og opleve min biotop  set ud fra et andet perspektiv.

                                           

Da jeg kom ned i skoven satte jeg mig på hug, roede i skovbunden og tænkte hvilke mål for børnenes læring skal jeg finde her J.

Didaktik handler nemlig om mål for børnenes læring, opdragelse og undervisning,

som beskrevet i bogen ”Natur og miljø i pædagogisk arbejde” er følgende felter sat op som rammen for at arbejde didaktisk

 ·      Definerer mål for læring, udvikling og dannelse

 ·      Vurdere forudsætninger og skabe rammer

 ·      Vælge metoder, form og indhold

 ·      Evaluere og korrigere pædagogisk praksis

 ·      Begrunde og reflektere over sine valg[1]

Min fornemste opgave er nu at formidle hvilke naturfaglige processer der sker, i mit tilfælde ude i skoven og omkring det konkrete tema ”Bøgetræet” uden at børnene mister opmærksomheden pga. tørre facts. Som vi alle nok har erfaret ser vi som voksne og især børn med fingrene, vi skal altså ud og grave i jorden som jeg gjorde den dag med Gilbert.

Jeg har valgt at bruge SMTTE modellen som er et redskab, der kan benyttes når vi planlægger et undervisnings-/læringsforløb, denne model benytter vi når vi arbejder med læreplanstemaer i Brumbassen.

Lovgivningsmæssigt er der sat 6 læreplanstemaer op – hvilket det ene af temaerne er, Natur og naturfænomener.

Da jeg med udgangspunkt i min værkstedsfaglige arbejdsproces har fået udarbejdet dette søde efterårspindsvin. Vælger jeg at gribe min naturfaglige læringsproces an ved at planlægge et forløb ud fra SMTTE med fokusområdet: Bøgetræet.

Bøg er det mest almindelige løvtræ i Danmark
Bøg er udbredt over hele landet
Bøg bliver op til 40 meter højt, men de fleste steder er 25-30 meter normalt
Bøg kan blive op til 350 år
17% af det danske skovareal er dække af bøg
kilde: (www.skoven-i-skolen.dk/bøg)

Natur og Naturfænomener – tema bøgetræet

S Sammenhæng (Hvad vil vi gøre noget ved?)	Formål med naturoplevelser er at naturen  skaber oplevelser der udvikler børn følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Når børn færdes ude udvikles deres krop og sanser samtidig med, at deres nysgerrighed og følelsesregister udfordres. Naturoplevelser danner grundlag for: - at børnene udvikler respekt og forståelse for naturen - at børnene oplever fortrolighed og glæde ved at være i    naturen - at børnene lærer naturen at kende med alle sanser og    oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse,    udforskning og viden - at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer   med natur, naturfænomener og miljø[2]
M Mål (Hvad er det, vi vil opnå?)	Målet er at børnene tilegner sig viden og erfaring om bøgetræet, uden at børnene mister interessen gennem tørre facts
T Tegn (Hvilke indikatorer skal vi holde øje med, for at se om vi nærmer sig målene?)	Børnene viser interesse og er med i processen hele vejen, de reflektere over anvendelsesmuligheder, hvordan træet formere sig og , stiller spørgsmål og søger viden.
T Tiltag (hvad skal vi gøre for, at vi opnår målene? Selve undervisnings-/læringsforløbet)	Udflugt til Biotop, grave i skovbunden og finder nedfalds ”frugter” fra Bøgetræet, undersøge bog’en og snakke om hvilke anvendelsesmuligheder bogen har, søge viden på biblioteket/google, og slutte af med en værkstedsfaglig proces
E Evaluering	Evaluering af hele processen fra om vi har nået vores mål, hvilke udfordringer der har måtte være, og sidst men ikke mindst om projektet har være en positiv oplevelse
D Dokumentation	Billede-dokumentation, værkstedfaglig proces

Bøgetræet smider 200.000 blade hvert år

Bøgen springer ud i maj. De små lysegrønne blade er bløde og fulde af hår. Bladende er helrandede, det betyder at kanten af bladet er jævnuden indsnit. De første 10-15 år bliver de visne blade siddende på træerne om vinteren (kilde: www.skoven-i-skolen.dk/bøg)

Bøgens frugter kalder man bog

Bog er en lille skål med fire klapper og pigge på sidderne. Indeni skålen sidder der der to små trekantede nødder. Hver lille nød bliver til et nyt bøgetræ. Disse frugter findes om efteråret.

Bog med nødder indeni

Her ser man de 2 nødder

Nødder udenfor skålen

Bøgen sætter frugter (bog) næsten hvert år. Men ca. hvert 4. år sætter bøgetræet rigtig mange bog. Sådanne år kalder man oldenår. (kilde: www.skoven-i-skolen/ristede-bog)

---

[2] Dcum.dk/leksikon/natur og naturfænomener (01.12.2014 kl. 10.36)

[1] Edlev, Lasse Thomas (2008) Natur og miljø i pædagogisk arbejde s.161