Fattigården i Svendborg - værkstedsforløb til museumsopgaven

Som beskrevet i min museumsopgave blev jeg inspireret af mit besøg til at lave et værkstedsforløb omkring den mad som blev serveret. Jeg har taget udgangspunkt i det Spisereglement fra 1912.

Det var Svendborgs Fattigudvalg som præcist havde regnet kalorieantallet ud for de forskellige portioner. Det var som sagt vigtigt, at de indlagte fik næring nok.

Maden blev lavet i et stort køkken, som lå i kælderen på Administrationsbygningen. Det var dog ikke de indlagte der lavede maden, men et fast personale. Når maden var klar, blev nogle udvalgte fattiglemmer sendt over for at hente den og bringe den til de andre.

De største portioner blev givet til fattiglemmerne i Arbejdsanstalten, da de skulle arbejde hårdest. De mindste portioner blev givet til de værdige trængende, som oftest var svagelige ældre mennesker, som ikke kunne arbejde hårdt.

Madplanen var inddelt efter ugedage, som var gældende flere år ad gangen. Under rundvisningen fortaltes der, at fattiglemmerne fik op til 33oo kalorier om dagen, dvs. meget mere end en voksen mand bliver anbefalet at indtage om dagen. Det var også en robust kost, der blev serveret dette skyldes at man skulle holde arbejderne kørende. Når der var usædvanlige begivenheder så som Christian den 10.´s fødselsdag blev der serveret luksusmad som bestod af exstraspisning med rød sagosuppe, fedekalvesteg og pålæg til rugbrød om aftenen inkl. snaps. Pålæg på brødet i dagligdagen var usædvanligt!

MENUEN

Middagsspise bestod af et varmt måltid mad, hvorimod frokost, og mellemmad bestod af en kold anretning.

- Frokost bestod af 3 stk. rugbrød med smør samt 1 pægel varm mælk (1 pægel = 1/4 liter) eller Øl

- Mellemmad bestod af 1 stykke brød med smør og 1 pægel Øl (1 pægel=1/4 liter)

Middagsspise som var fastlagt fra Søndag til Lørdag så f.eks. således ud:

Tirsdag:  knap 1 liter grå eller gule ærter med 125 g kartofler, 50 g kogt flæsk med 1 stk rugbrød 

Fredag: knap 1 liter søbekål med byggryn og kartofler, 75 g kogt kød eller 50 g flæsk med 1 stk. rugbrød

Lørdag: ca. 700 g Øllebrød, 50 g kogt kød eller 125 g kogt fersk fisk med 250 g stuvede kartofler

Mit værkstedspædagogiske forløb hvor jeg har taget udgangspunkt i spisereglementet fra 1912, var at indkøbe og tilberede, sammen med min 3 børn på henholdsvis 3, 8 og 11 år følgende retter

- Øllebrød ano 1898
- Gule ærter med kogt kød og rugbrød

Dette har givet mine børn et indblik i hvad man spiste dengang, og der ikke var alternativer - ikke fordi mine børn er kræsne og disse retter findes da heldigvis også den dag i dag.

I vuggestuen Brumbassen som jeg er indehaver af - har vi af og til øllebrød med flødeskum på menuen til eftermiddagsmad, dog ikke med hvidtøl og sukker i opskriften.

Ingredienser til Øllebrød

Ingredienser til Gule ærter med flæske tern

Det var dog en fantastisk succes - drengene var utrolig engageret om ville rigtig gerne være med til madlavningen, og den mindste huskede tydeligt vores tur på museet og jeg fortalte ham at det var jo den Christian fra de gamle dage som fik sådan mad som vi lavede og han nikkede ivrigt.

Billederne siger næsten sig selv og vi havde inviteret farmor og farfar på besøg til den udsøgte middag, der blev spist så maverne var ved at sprænges, dette måltid var jo egentligt til 2 forskellige dage på tiden på fattiggården så vi må sige at vi har været igang med et festmåltid uden lige. :)

Så er rugbrødet skåret itu og ligger nu i blød i hvidtøl

Lau er i fuld gang med at skrælle gulerødder men…..

Geo var vist kun interesseret i at drikke slatter fra Hvidtøllen :)

Lau er en dreng der hurtig sætter fokus på eksperimenter…
her var det guleroden der skulle laves om til en dolk :)

Lui den mindst hjalp med at skærer grøntsagerne ud

Det gode røget bacon, timian og laurbærblade står og simre MUMS

Så er grundsuppen klar til at koge ind og der skal bare tilsættes de gule ærter

Den mindste portion øllebrød til mindstemanden - han var nu ikke meget for at smage :)

Lækker lækker gule ærter

Jeg er helt sikker på at nogle flere af de gamle egns og historiske retter skal prøves i Brumbassen også, det hører da helt sikker med til den danske kulturarv :) forældrene bliver da ellevilde!

Leropgave - nu mangler jeg ikke meget for at være færdig

For søren jeg syntes det har været en sjov men også en proces der tager lang tid - og nu hvor mange af brændingerne er ved at være færdige. Kan jeg udemærket følge Mette i hvilke kemiske og utrolige processer der foregår når ting bliver brændt :)

Se lige mit flade fad som jeg regnede med skulle være skiffergrå…

farveprøve

Mit færdige fad - lige knapt skiffergrå

Min abe som er forglødet - den blev rigtig fin, alle var spændt på om den holdt i brændingen men som i ser så holdt den :)

Forglødet abe - klar til at blive malet

Så har jeg fået malet aben med OXIDER

Så er aben klar til brænding, den er lagt på en kakkel hvor der er strøget med småsten
dette for at den ikke brænder fast i brændingen

Og så kom dagen hvor jeg havde mulighed for at være med til at RAKU brænde, det var sjovt og spændende og hold da op hvor farverne ændre sig fra når de står i den rå glasering og til det færdige resultat, fra efter glaseringen er smeltet og til lertøjet brændes i træ spåner og når processen stopper i det kolde vand :)

Så er jeg ved at være klar til at få fadet ud
pga. for meget glasering måttet fadet stå i noget længere tid
end beregnet - vi skulle være sikre på at glasering var smeltet
godt nok

Jeps efter mange kig er den endelig færdige

Det var med mange nerver uden på tøjet -
er slet ikke til så varme ting

Så skal skålen over i bakken med savsmuld, hvor
jeg har en til at hjælpe med at kaste savsmuld på

Så brænder savsmuldet - jeg turde ikke selv smide
savsmuld på :) he he

Så har fadet været i det kolde kar med vand

Så kan jeg gå op og vaske sod af fadet

Desværre skete der det da jeg vaskede fadet at det fik lidt skade i kanten - dette måtte limes øv øv men er nu alligevel meget tilfreds med resultatet - SE LIGE

Her ses tydeligt hvor der har været glaseringen
var for tyk, men det giver et godt spil alligevel

Måske skulle der måske havde været mere savsmuld på
for at få de sidste spængninger ??

Såldes ser bunden ud og der ses tydeligt
hvordan jeg har opbygget skålen med kugler
Den sorte bund er RAKU leret som står helt rådt, dette
skyldtes at fadet ellers ville have brændt sig fast

Det eneste jeg mangler nu - er at få samlet min abe, som jeg har hentet i dag, tænker at den skal samles med kobbertråde. Glæder mig til at vise den frem, derudover har jeg idag været ude og sætte mine forglødet 3 huset klar til RAKU brænding, de brændes på tirsdag efter påske så dem håber jeg at jeg kan tage med når jeg skal på skoleindkald :)

Forsorgsmuseet - Fattiggården i Svendborg

Inden jeg gik i gang med denne opgave MUSEUMSOPGAVE havde jeg det mål, at det skulle være noget jeg syntes var inspirerende og gav god mening at arbejde videre med og sidst men ikke mindst håbede jeg på, at kunne blive opslugt, hvilket jeg i den grad gjorde. Det jeg var så heldig med og som jeg tænker at jeg formår er, at der er en rød tråd igennem nogle af mine opgaver i VNT faget , hvor historien omkring 1800 tallet og fremad kommer i spil. Dette vil kunne ses bl.a. i min jord til bord opgave 1 og 2 hvor jeg i opgave 1 havde fokus på den måde de behandlede og forarbejdede komælk m.m. på og hvorledes de danske gårde i 1800 tallet fremstillede rygeosten og mange andre oste.

På fattiggården havde de igennem alle årene fra 1874-1974  et spisereglement – dette vil jeg komme ind på senere og som vil sætte afkast i mit værkstedforløb. GLÆD jer J

1.planlægning af museumsbesøg

 I vinterferien afholdte Forsorgsmuseet et af deres årlige arrangementer hvor der tilbydes gratis rundvisninger på Fattiggården. Ligeledes vil der være sjove og tankevækkende arrangementer hvor der måske sluttes af med en evt. krydret fedtemad.

Desværre afholdt de arrangementet fra mandag til torsdag og det havde jeg ikke være opmærksom på og da vi havde været på skiferie – og havde valgt at kører hjem fredag aften og derfor havde mulighed for at komme til museumsbesøget lørdag eller søndag.

Men da arrangementet kun var fra man-tor var rundvisningen ikke mulig. Jeg blev dog informeret om at hver den sidste søndag i måneden ville man også kunne tilbyde gratis rundvisning.

2. Første besøg lørdag d. 21. Februar 2015

Den dag jeg valgte at besøge Forsorgsmuseet  1. gang havde jeg mine sønner Lui på 3,5 år med og Geo på 8 år. Vi blev mødt af en rigtig sød og venlig medarbejder som guidede os i, hvordan vi skulle gribe museet an for at få den bedste oplevelse ud af det (og bonus på sådan en lørdag formiddag var at der var ingen andre gæster end os).

Det var en dag hvor der IKKE var rundvisning og vi blev udstyret med en ipad hvor vi havde muligheden for at følge 4 individuelle forskellige fattige og deres historier.

Vi valgte Christian som var en ældre ”værdig” mand som uforskyldt  ikke havde mulighed for at forsørge sig selv.

At være værdig eller uværdig beskrives så fint her J

Vi startede Christians historie på fattiggårdens nordlige fløj hvor Arbejdsanstalten lå, og hvor de uværdige fattige skulle arbejde om dagen. Mændene  kunne væve eller sortere ispinde til den lokale isfabrik . Fattiggården var nærmeste  som en fabrik, De indlagte fattiglemmer fungerede som arbejdere, der var ansat alle døgnets 24 timer.

Christians arbejde bestod af at sortere ispinde, dette skyldtes at han knapt nok kunne se, men med denne hjemmelavede måleudstyr havde han mulighed for at mærke sig frem til evt. brud eller om ispindene var for korte/lange.

På ipaden var opgaven også at sortere disse ispinde fra dvs. dårlig/gode. Via Ipaden fulgte vi hans liv fra dagene på arbejdsanstalten og hvor han opholdt sig når han havde ”fri”

Efter gennemgangen af Christians liv, hvor vi på daværende tidspunkt allerede havde brugt 1,5-2 timer, var især Lui på 3,5 år tålmodig brugt op, han havde været med hele vejen og var vældig interesseret i, hvad man gjorde i ”gamle” dage. Vi valgte at tage hjem og kunne med sikkerhed planlægge et nyt besøg i den nærmeste fremtid J

3. Andet besøg søndag d. 1. Marts 2015

Så kom dagen hvor der var mulighed for rundvisning og jeg glædede mig meget, min søn Geo på 8 år som havde været med på 1. besøg ville så gerne med igen og det lod jeg ham gøre.

Vores anden besøg på Forsorgsmuseeet var utrolig spændende, her blev der sat fokus på Fattiggården velbevarede sydlige fløj hvor der ikke er ændret meget siden 1974 som var Forsørgelsesafdelingen,  det var her de værdigt trængende boede. 

Vi startede i baderummet, hvor alle VÆRDIGE som UVÆRDIGE efter husorden §8 fra 1872 mødte af:

VED OPTAGELSE I ANSTALTEN MAA

VEDKOMMENDE UNDERKASTE SIG EN

NØJAGTIG UNDERSØGELSE OG RENSELSE.

LIGELEDES EFTERSEES ETHVERT FATTIGLEM

BAADE VED UDGANGEN OG VED TILBAGEKOMST;

MANDFOLK AF OPSYNSMANDEN 

OG

FRUENTIMMERE AF OPSYNSKONEN

I dette baderum blev der fortalt historier hvor bl.a. fattiglemmerne sad i blød i flere timer for at få tøjet af, dette skyldtes at tøjet simpelthen var groet fast på huden og for mændendes vedkommen der havde hård på brystet og hvor de havde fiskenets undertrøjer på, måtte tøjet klippet af fordi hårene var groet ud igennem maskerne. De fattiglemmer som havde kræfter til det, var det muligt at komme i brusebad, dog var der ikke mange af dem der kunne fordi de enten var for syge eller afkræftet pga. underernæring.

Vi blev herefter fulgt ind i detentionscellen også kaldt Fuldebrummen 

Her ses nogle af de mangenslag som døren fortæller selv den dag i dag

Døren fortæller en virkelig historie hvor man til dato kan se de utallige sparke- og slagmærker som skyldtes frustrerede, vrede og indespærrede mænd. Her kryper historierne ind under huden.

Hængekøje med et lille tæppe
 - her var der ikke varmere end 14 grader og mindst 10 grader hele året

Her kunne man sidde og spiste sit måltid

pis potte

det var her man blev anbragt hvis man ikke overholdt reglementet. Nogle af de regler som man havde som indskrevet fattiglem var følgende:

Alt på Fattiggården var nøje skemalagt, og der var regler for, hvornår fattiglemmerne arbejdede, hvornår og hvad de spiste, hvornår og hvor de skulle sove. De skulle ligeledes have tilladelse til at gå ude for murene for at søge arbejde eller besøge deres familie. Ofte blev regler dog brudt, og kreativiteten var stor, når de skulle omgåes. Der blev smuglet sprit eller brændvin ind i Fattiggården, så det kunne indtages i smug.

Fra 1940 kan man se en udførelig arbejdsplan og kostordning som blev vedtaget af Svendborg Byraads Sociale forvaltning d. 25. september 1940. I den stod der bl.a.

kl. 7:15 - skal der ståes op, senges redes og morgentoilette besørges

kl. 7:45 - spises morgenmad bestående af bygvandgrød, havregrød eller øllebrød med mælk

dertil kaffe med sukker samt 1 skive rug- sigte- eller Franskbrød med smør

osv. 

Maden

Mange af de fattiglemmer, som blev indlagt på Fattiggården, havde ofte ikke spist ordenligt i månedsvis. De kunne være stærkt afkræftede og underernærede. Derfor var det vigtigt, at de fik en god og robust ernæring, mens de var på fattiggården. På den måde blev deres fysiske tilstand bedre, så de fik energi til at arbejde hårdt.

I spiserummet i Forsørgelsesafdelingen som ses på billedet her, hænger Spisereglementet fra 1912 stadig. Her kan man læse, hvad og hvor meget, de indlagte fik at spise.

Det er en af de ting som har inspireret mig til min værkstedspædagogiske forløb og hvor jeg vil beskrive mere om hvilke retter og hvad der iflg. reglementet var at forholde sig til

Nogle af de spørgsmål man kan reflektere over er både før og efter et besøg hos forsorgsmuseet følgende:

• -       Hvordan blev fattige mennesker hjulpet i slutningen af 1800-tallet?
• -       Hvad skete der med fattige og forældreløse børn for 100 år siden?
• -       Hvor kunne gamle og ensomme eller syge mennesker bo?

Museet bidrager som jeg tidligere har nævnt sjove og tankevækkende arrangementer for både børn og voksne og kan endvidere bidrager til historieundervisning. Ligeledes er der mulighed for til private arrangementer at lave filmoptagelser, rollespil og meget meget mere.

Den pædagogiske linie omkring målgruppen er som jeg beskriver ovenover en målgruppe der både kan fange børn som voksne. Og som jeg selv har erfaret kan en mindre dreng på 3-4 år for noget ud af besøget. Jeg oplevede endda nogle uger efter, hvor Lui havde reflekterede over om der også havde været døre i gamle dage hvor de de fattige mon kunne trykke på knappen når man skulle ud og ind af dørene. Til det måtte jeg fortælle, at disse knapper var sat om for dem som kom i kørestol og som havde svært ved at gå og det desværre ikke var sådan i gamle dage.

Endvidere er der det tiltag især til børn at de gennem ipad har mulighed for at lege sig gennem fattigdommens historier som jeg personligt syntes er helt fantastisk. 

Jeg tænker at med dette lille digt, som vi intenst bliver ført i hånden af forfatteren ind bag murene, gennem hverdag og magtesløshed, vil jeg afslutte min opgave.

DRÅBER

dråber

dråber der løber langs 

ruden

matterer dit udsyn

jeg lægger hånden på

mærker strøm der er

mellem

ét dig og

ét mig 

Kilde: Jasmin S. (2011) Fattigårdens sjæl