|
27. nov. 2014 |
Jeg må erkende at jeg i første omgang har anfægtet min biotopopgave
3 ud fra et forkert perspektiv.
Når jeg reflektere over min metode, hvorpå jeg griber denne opgave an
har jeg teoretisk gjort brug af Jean Piaget skemateori. Skemateori er kognitive
skemaer, der forsøger at beskrive hvordan mennesker strukturerer viden og
dermed læring. Piaget er blevet kritiseret for at fokusere på den matematiske
intelligens, hvilket jeg på mange områder også gøre brug af J. Det der sker er, at
jeg bruger assimilation, dvs. den nye viden jeg erfarer mig, denne viden får
jeg til at passe ind i de ”skemaer” som allerede er etablerede i min bevidsthed.
Eksempelvis – havde jeg den forforståelse af, at
Biotopopgaven 3 handlede om at jeg fandt aktiviteter/materialer som jeg kunne
gøre brug af til en given værkstedsfaglig/pædagogisk proces med en børnegruppe.
Min vejleder Ida Guldager var så sød at guide mig i en anden retning, den
proces jeg havde gang i var som sagt en værkstedsfagligt aktivitet som
interesserer mig og fik mig til at være i flow – men det var ikke det opgaven lød på, det jeg
skulle fokuserer på var det naturfaglige
læringsudbytte. Derfor skal jeg teoretisk tage udgangspunkt i den akkommodationistiske tilgang dog uden helt at ekskludere den
assimilationistiske tilgang, det betyder at jeg skal udfordre og tilføje mig ny
viden udover den allerede kendte viden, med rettere ord jeg skal overskride
nogle faglige/personlige grænser J
.
Det jeg så gjorde var, at tage Gilbert i snoren vandre ned
over marken og opleve min biotop set ud
fra et andet perspektiv.
Da jeg kom ned i skoven satte jeg mig på hug, roede i
skovbunden og tænkte hvilke mål for børnenes læring skal jeg finde her J.
Didaktik handler nemlig om mål for børnenes læring,
opdragelse og undervisning,
som beskrevet i bogen ”Natur og miljø i pædagogisk arbejde”
er følgende felter sat op som rammen for at arbejde didaktisk
·
Definerer mål for læring, udvikling og dannelse
·
Vurdere forudsætninger og skabe rammer
·
Vælge metoder, form og indhold
·
Evaluere og korrigere pædagogisk praksis
·
Begrunde og reflektere over sine valg
Min fornemste opgave er nu at formidle hvilke naturfaglige
processer der sker, i mit tilfælde ude i skoven og omkring det konkrete tema
”Bøgetræet” uden at børnene mister opmærksomheden pga. tørre facts. Som vi alle
nok har erfaret ser vi som voksne og især børn med fingrene, vi skal altså ud
og grave i jorden som jeg gjorde den dag med Gilbert.
Jeg har valgt at bruge SMTTE modellen som er et redskab, der
kan benyttes når vi planlægger et undervisnings-/læringsforløb, denne model benytter
vi når vi arbejder med læreplanstemaer i Brumbassen.
Lovgivningsmæssigt er der sat 6 læreplanstemaer op – hvilket
det ene af temaerne er, Natur og
naturfænomener.
Da jeg med udgangspunkt i min værkstedsfaglige arbejdsproces
har fået udarbejdet dette søde efterårspindsvin. Vælger jeg at gribe min
naturfaglige læringsproces an ved at planlægge et forløb ud fra SMTTE med
fokusområdet: Bøgetræet.
|
Bøg er det mest almindelige løvtræ i Danmark Bøg er udbredt over hele landet Bøg bliver op til 40 meter højt, men de fleste steder er 25-30 meter normalt Bøg kan blive op til 350 år 17% af det danske skovareal er dække af bøg kilde: (www.skoven-i-skolen.dk/bøg) |
Natur og
Naturfænomener – tema bøgetræet
S
Sammenhæng
(Hvad
vil vi gøre noget ved?)
|
Formål
med naturoplevelser er at naturen
skaber oplevelser der udvikler børn følelsesmæssigt, mentalt og
fysisk. Når børn færdes ude udvikles deres krop og sanser samtidig med, at
deres nysgerrighed og følelsesregister udfordres.
Naturoplevelser
danner grundlag for:
- at
børnene udvikler respekt og forståelse for naturen
- at
børnene oplever fortrolighed og glæde ved at være i
naturen
- at
børnene lærer naturen at kende med alle sanser og
oplever den som kilde til
og rum for leg, oplevelse,
udforskning og viden
- at
børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer
med natur, naturfænomener
og miljø
|
M
Mål
(Hvad
er det, vi vil opnå?)
|
Målet er at børnene tilegner sig
viden og erfaring om bøgetræet, uden at børnene mister interessen gennem
tørre facts
|
T
Tegn
(Hvilke
indikatorer skal vi holde øje med, for at se om vi nærmer sig målene?)
|
Børnene viser interesse og er
med i processen hele vejen, de reflektere over anvendelsesmuligheder, hvordan
træet formere sig og , stiller spørgsmål og søger viden.
|
T
Tiltag
(hvad
skal vi gøre for, at vi opnår målene? Selve undervisnings-/læringsforløbet)
|
Udflugt til Biotop, grave i
skovbunden og finder nedfalds ”frugter” fra Bøgetræet, undersøge bog’en og
snakke om hvilke anvendelsesmuligheder bogen har, søge viden på
biblioteket/google, og slutte af med en værkstedsfaglig proces
|
E
Evaluering
|
Evaluering af hele processen fra
om vi har nået vores mål, hvilke udfordringer der har måtte være, og sidst
men ikke mindst om projektet har være en positiv oplevelse
|
D
Dokumentation
|
Billede-dokumentation,
værkstedfaglig proces
|
|
Bøgetræet smider 200.000 blade hvert år
|
Bøgen springer ud i maj. De små lysegrønne blade er bløde og fulde af hår. Bladende er helrandede, det betyder at kanten af bladet er jævnuden indsnit. De første 10-15 år bliver de visne blade siddende på træerne om vinteren (kilde: www.skoven-i-skolen.dk/bøg)
|
Bøgens frugter kalder man bog |
Bog er en lille skål med fire klapper og pigge på sidderne. Indeni skålen sidder der der to små trekantede nødder. Hver lille nød bliver til et nyt bøgetræ. Disse frugter findes om efteråret.
|
Bog med nødder indeni |
|
Her ser man de 2 nødder |
|
Nødder udenfor skålen |
Bøgen sætter frugter (bog) næsten hvert år. Men ca. hvert 4. år sætter bøgetræet rigtig mange bog. Sådanne år kalder man oldenår. (kilde: www.skoven-i-skolen/ristede-bog)